Søby Brunkulslejre

Over 3000 tdr. land henligger i høje sandtipper og dybe brunkulsgrave. I 1940 begyndte nogle arbejdsløse at grave brunkul. Datidens brændselsmangel medførte, at det ene brunkulsleje blev til 30-40 lejer. I løbet af kort tid opstod en klondykeby på 1500-2000 mennesker, der boede i primitive træbarakker, gamle rutebiler og småskure. En af boligerne er bevaret som museum. I dag henligger de gamle brunkulslejer som et storslået og egenartet stykke natur. Brunkulsmuseet, Brunkulsvej 29, Søby, er åbent i perioden 1/3-31/10 kl. 10-17. Fra 1/11-28/2 Kun efter aftale på tlf. 97 14 75 29. Medbragt mad kan nydes i Spiseskuret ved museet.