
Hastrup Plantage
Hastrup Plantage og Hastrup Sø ligger på overgangen mellem den jyske højderyg og den vestjyske hedeslette. Det er et smukt skovområde, der byder på mange naturoplevelser. Hastrup sø omkranses af gammel egeskov med græssende højlandskvæg. I Hastrup Plantage er afmærket vandretursruter. Nord for Hastrup Sø er en kanorasteplads, hvor kanofarere kan overnatte.
Syd for Hastrup Sø, øst for hastrupvej er der anlagt en skovlegeplads med tilhørende bålsted, legepladsen kan frit benyttes. Dagkort til fiskeri i Hastrup Sø kan købes i Thyregod, fiskeri i Skjern Å er ikke tilladt.