|
Skærlund
Kirke
Smukt beliggende midt i det åbne land i den sydlige del af Brande sogn. Bygget i 1896 som en korskirke med et spir, der rejser sig hvor korsarmene skærer hinanden. Kirken er enkel og smuk, i afdæmpede farver. To glasmosaikruder i korvæggen symboliserer påske og pinse. Fremstillet i 1978 af Knud Lollesgaard. Et hvidkalket muret alterbord med en kraftig plade af grå granit har i 2003 afløst det gamle alterbord af træ. Åben 1/4-1/11 kl. 10-17. |